Vi lyver!

I ca. 130 prognoser forud før det seneste Folketingsvalg stod Dansk Folkeparti til 15-16% af stemmerne. Men på valgaftenen viste det sig at 21,1% af vælgerne havde sat krydset ved liste O. Det var en forskel på mere end 110.000 vælgere. I meningsmålingsinstitutterne mente, at nogle vælgere ikke ville stå ved, at de havde tænkt sig at stemme på Thulesen Dahl. Så meningsmålinger kan ramme helt skævt. 

I reklamebranchen “i gamle dage” talte man om, at når man spurgte læserne direkte, var der ingen, der læste Billed Bladet og BT. Men mange sagde til gengæld at de læste Weekendavisen og Information. Oplagstallene viste, at det forholdt sig lige præcis omvendt.

Vi lyver for at pynte lidt på virkeligheden

Med andre ord lyver vi. Ikke nødvendigvis for at skade nogen. Men måske for at pynte lidt på virkeligheden. I den forbindelse har sociale medier gjort det utrolig nemt at pynte lidt på sandheden. I opdateringer på Facebook eller billeder på Instagram lyver vi os til en lidt mere appetitlig og bedre version af os selv.

Det er selvfølgelig et problem, når vi forsøger at forstå, hvad kunder i virkeligheden gør, synes, mener eller ønsker sig. Enten fordi vi altså ikke altid siger sandheden – eller fordi vi simpelthen ikke ved, hvad vi vil ha’, før vi får det…

Den kvantitative analyse er naturligvis ikke komplet værdiløs. Men den kan ikke altid stå alene. Vi har brug for den kvalitative analyse. Og brug for at observere kunderne, se på hvad de gør og ikke gør, lytte til hvad de siger og ikke siger.