Reciprocitet
Jeg tror, at man bliver et lidt bedre menneske af at besøge Japan. Den venlighed, opmærksomhed og hjælpsomhed vi har oplevet – nærmest overalt og uden undtagelse – skaber en instinktiv lyst til selv at være lidt mere venlig, lidt mere opmærksom og lidt mere hjælpsom. Og f.eks. også til at hjælpe til, når en (service-) medarbejder vil servicere dig.
Og det er, i flg. Morten Münster, et for længst bevist princip: Der er bl.a. tale om social gældsættelse. Vi kan ikke lide at stå i gæld til andre, og vil som regel vil forsøge at genoprette balancen ved at give tilbage.
Men måske er der også tale om, at det er nogle stærke der er i spil. Det har jo vist sig, at når en person modtager særlig god service, er det de samme centre i hjernen der påvirkes, som når personen føler sig elsket. Ofte kan man også registrere konkrete fysiske reaktioner hos personen, som f.eks. forhøjet puls…