Hjem til dansk kulde

Mens jeg var i Japan og havde fornøjelsen af mere end 20 graders varme, var der snestorm i Danmark. Så efter bedste evne forberedte vi os på, at den stod på dansk kulde, når vi landede i København. Men vi var ikke forberedte på, at kulden startede allerede i Japan: ombord på SK 984, SAS’ direkte forbindelse mellem Narita, Tokyo og København. Vores pladser var ved en nødudgang, hvilket er ensbetydende med, at et medlem af kabinepersonalet har et sæde lige overfor os – med front mod os. Den danske “kulde” bestod i, at det lykkedes en steward at indtage sin plads og sidde dér til vi var i luften og skiltet med sikkerhedsbæltet blev slukket – vel alt i alt et kvarters tid – uden på noget tidspunkt at hilse på os, smile til os eller blot kigge på os.

Han lignede ikke et menneske, der brød sig om sit job, sine kunder eller den omstændighed, at han jo sådan set er ansat i servicesektoren. Han var iskold og man kunne nærmest skære sig på hans arrogance! Det viste sig efterfølgende, at det ikke var meget anderledes at være i kontakt med hans kollegaer. Faktisk mødte jeg mere venlighed fra de øvrige passagerer på flyet end fra SAS’ medarbejdere.

(Men så er det jo godt, at det på alle mulige andre måder går helt fantastisk for SAS – eller hvordan er det nu, det er…?)

I øvrigt er det også vældig opmuntrende at tænke på, at den pågældende steward sammen med sine kollegaer måske også udgør et af de allerførste indtryk, som de japanske turister ombord får af Danmark…

Jeg vil tilbage til Japan…