Djævelen i detaljen
På trods af at Apples sortiment som bekendt er relativt beskedent, er omsætningen pr. kvadratmeter i en Apple Store større end i nogen anden kæde i USA – og muligvis verden? Apple omsætter for ca. kr. 350.000 pr. kvm. Nr. 2 i USA er juvelerkæden Tiffany, der omsætter for ca. kr. 225.000 pr. kvm. Til sammenligning omsætter stormagasinet Macy’s for ca. kr. 15.000 pr. kvm.
Og Apple har ambitioner om at det skal blive endnu bedre. Sidste år blev Burberrys CEO Angela Ahrendts som SVP til at genopfinde “the Apple store experience”. Hun har indtil videre blandt andet stået i spidsen for introduktionen og salgsprocessen omkring Apple Watch.
Hun går op i detaljen.
Tidligere blev alle Apple Store medarbejdere instrueret i at de skulle sørge for, at skærmen på en udstillet Apple laptop skulle være præcis 70 grader. Den instruks er nu ændret. Vinklen skal i stedet være 76 grader; altså en ændring på 6 grader.
Den nye vinkel, som jo så er lidt tættere på 90 grader, får computeren til at se en lille (meget lille) smule mere lukket ud end tidligere. Og formålet er at kunderne i butikkerne dermed fristes til at justere skærmen. Det kræver, at de rører ved skærmen og ved computeren. Og på den måde får de en fornemmelse af designet, af overfladen og materialevalget, af hvor let skærmen kan justeres og så videre…
Medarbejderne bruger selvfølgelig en app på deres iPhone til at måle vinklen og foretage justeringen…