Bøger

Søren Bechmann er forfatter til en række anmelderroste og populære bøger, hvor han har formidlet sin viden og erfaring på en let tilgængelig måde – henvendt til alle, der vil vide mere om service, servicedesign, “service recovery” og ikke mindst kunderejsen.

“Ha’ en fortsat god dag!”

Den seneste danske håndbog til arbejdet med kunderejsen. Og kunderejsen handler om, at mennesker – i mange forskellige roller – sendes på en rejse for at få en serviceydelse, en oplevelse eller for at købe et produkt.

Med denne bog kan du “få styr” på kunderejsen. Få f.eks. større indsigt i kundernes oplevelse, når de er kunder hos dig. Og få redskaberne til at udvikle bedre kunderejser, der får kunderne til at komme igen.

”Kæmpe tak for bogen Ha’ en fortsat god dag! Det er simpelthen et enormt let tilgængeligt, pragmatisk arbejdsredskab/værktøj …” — Mia Post-Lundgaard og Pernille Kragh Rühe, Erhvervsakademi Sydvest

“Med andre øjne”

Den nyeste samlede introduktion til servicedesign på dansk skrevet af Søren Bechmann og Mette Mikkelsen, adj. professor ved Designskolen Kolding.

Bogen peger på behovet for at arbejde med service på en ny måde. Hvor man ser på verden med andre øjne. Hvor beslutninger træffes med afsæt i værdiskabende brugerrejser. Hvor reelle brugerproblemer og -behov afdækkes. Og hvor løsninger designes med afsæt i forståelse for brugerne – og sammen med brugerne.

… en fremragende introduktion til servicedesign.“ – Birgit Mager, professor, Köln International School of Design

… vigtig og essentiel viden …” – Henrik Ørholst, Børsen

“Kunderejsen”

En let og hurtigt læst introduktion til kunderejsen.

Bogen beskriver de første 12 skridt på rejsen. Det betyder langt fra, at der ikke er flere. Eller at der ikke kunne være skrevet om nogle andre skridt – dvs. modeller, metoder og værktøjer. Men der er fokuseret på skridt, som erfaringsmæssigt er gode at starte med. Så kan man altid udvide arbejdet og tage andre og flere skridt senere.

Målsætningen har under alle omstændigheder været at give dig en konkret opskrift, så du kan komme igang!

”Har du ikke prøvet at arbejde med kunderejser før, er det godt, at du lige nu sidder med denne bog i hånden. Læs den og spring så ud i det. Gør verden til et bedre sted at være. Nu.” – Stine Ringvig Marsal Service Excellence Director Københavns Lufthavne A/S

“Gør kunden god igen”

I denne bog får du ikke opskriften på, hvordan du får færre klager. Nærmest tværtimod.

For vi tager den utilfredse kunde alvorligt. Samtidig med at vi peger på de muligheder, der er forbundet med at arbejde systematisk med klager.

Den gode nyhed er, at dine kunder ikke forventer, at du er perfekt. Men de forventer, at du løser de problemer, de oplever, når noget går galt.

Søren Bechmann har skrevet bogen sammen med Pernille Hirshals.

“… burde være obligatorisk læsning for alle, der har ansvaret for kontakt til kunderne.” — Henrik Ørholst, Børsen

”… fascinerende, morsom og meget oplysende læsning.” – Sophie Egede Schrøder, Dansk Kommunikationsforening

“Service er marketing”

Service spiller en uhyre central rolle for en kundes opfattelse og vurdering af en virksomhed. Og markedsføring kan ikke konkurrere med en kundes konkrete oplevelse i en butik, af et opkald til et call center eller f.eks. af den måde en virksomhed håndterer reklamationer på.

Et brand skabes ikke af det som en virksomhed siger. Det skabes af det som virksomheden gør.

“… hører hjemme i hænderne på en bred skare af beslutningstagere i forretnings-Danmark.” – Lars Ramme Nielsen, Børsen

“… en af de vigtigste ledelsesbøger, som er skrevet på dansk.” – Henrik Ørholst, Berlingske

“Servicedesign”

“Servicedesign” er den første danske bog om servicedesign – og i øvrigt blandt de første i verden.

Servicedesign drejer sig om at forstå, at produkter ikke længere er det væsentligste parameter. Det handler om at forstå kunderne, deres behov udover produktet og om at skabe gode oplevelser for dem. Om at udvikle nye serviceydelser såvel som at forbedre eksisterende. Samt om at gøre ydelserne relevante, attraktive og efterspurgte af kunderne samtidig med at de er kommercielt interessante for virksomhederne.

“… velskrevet … fremragende …” – Henrik Ørholst, Jyllands-Posten

“Sørens bok er den grundigste oversigt over teoriene bag servicedesign jeg har læst.” – Lavrans Løvlie, live|work

Om forfatteren

Søren har indtil videre skrevet otte bøger, hvoraf fem er udgivet på Gyldendal og Hans Reitzels Forlag; tre er udgivet på eget forlag. Et gennemgående fokus har været at skrive bøger, som kan bruges til noget. Det vil sige, at det har været forfatterens ambition at læseren udmiddelbart kan afprøve modeller, metoder, redskaber og ideer i virkelighedens verden.