Om at bruge begge sider af hjernen – Design thinking // Design doing
Videnskabsmand og opfinder Edward de Bono har forsket i, hvordan mennesker udvikler nyt – og han påpeger, at mennesker ikke kun tænker i ord. Nye idéer kan beskrives med meget andet end ord. Man kan også beskrive noget nyt og ukendt i billeder og følelser, som er forholdsvis veldefinerede, men ikke har så meget form, at ord kan beskrive dem. Ofte er man nødt til at prøve forskellige praktiske og rodede måder, for at kunne løse et problem og skabe noget nyt.
I Service Design Institute udvikler vi hele tiden sammen med vores kunder. Og det er vigtigt for os, at vi forholder os åbent til udviklingsprocessen. Vi beder dem, vi udvikler sammen med, om at gøre det samme. Det kan der komme sjove, og nogle gange lidt konfliktfyldte situationer ud af. For vi har en serie metoder, der inviterer til, at deltagerne i en co-creation bruger andre sider af sig selv end de formelle, analytiske og tankebaserede. Det tiltaler nogle – mens andre får det noget stramt med, at de nu skal klippe, klistre og prøve at formulere et hændelsesforløb eller en ny service gennem farver, former og tegneseriefigurer. Det er det, vi beder vores samarbejdspartnere om, når vi præsenterer storyboardet med de tilhørende påklædningsdukker.
Men konflikten mellem det analytiske og det “hippie-agtige rummer mange stærke perspektiver, så lad os kigge lidt nærmere på, hvad der sker, når vi slipper kreativiteten løs.
Kreativitet
Kreativitet kræver en bestemt måde at arbejde på, som kan trænes gennem opmærksomhed og vilje, når man sætter de rigtige rammer for det. Det kræver modet til at stå i et åbent rum og se, hvad der sker, når der ikke på forhånd er planlagt en vej. Det kræver, at man “går i gang” med at skabe noget nyt. Det er det, vi inviterer til, når vi bygger prototyper eller visualiserer idéer.
Man ved ikke, hvor idéer kommer fra. Kun, at de opstår, når man ikke er målrettet, men giver plads til nysgerrighed og er afslappet og legende. Man skal på en måde besøge den viden, man har, fra alle de forskellige sammenhænge, man har været i – i barndommen, i litteraturen, i den dybeste faglighed, i de største livskriser – eller når man vasker op og foretager sig andre trivialiteter. Når man kan lade sin bevidsthed flyde ind og ud af sammenhænge uden at stille spørgsmål til, om det er godt eller dårligt, men bare leger sig frem. Så opstår idéerne.
Fire faktorer skal være til stede
Forskningsprojektet “Den Kreative Platform” peger på fire faktorer, som skal være til stede, for at man kan gå i flow og få idéer til at blomstre. Det er nyttige oplysninger, der kan bruges som rettesnor både i workshops, hvor teams skal udvikle idéer sammen, og når man arbejder individuelt.
Det første af de fire principper er at få adgang til associationer. Det gøres bedst, hvis man lukker forstyrrelser ude, så man kan koncentrere sig. Det kan således være nødvendigt at flytte sig fra pc og skrivebord for at få noget til at ske, og det kan være nødvendigt, at workshopdeltagere lægger deres mobiltelefoner ude på gangen, for at de ikke tjekker sociale medier, hver gang det bliver svært. For det er svært at stå i det åbne i længere tid ad gangen.
Dernæst skal man holde fokus på opgaven, og det kan betyde, at man ikke serverer kaffe og kage, mens man brainstormer, eller at man har en bevidst holdning til de lyde, der er i rummet. Skal der være musik til arbejdet – eller skal det hele foregå i stilhed? Det er nemmere at holde fokus på opgaven, hvis alle arbejder på det samme, eller i det samme mindset. Det er her, at storrumskontorer kan være en kæmpe udfordring, fordi der foregår så meget forskelligt, mens studiepladser på designskoler, hvor alle er i gang med beslægtede processer, kan virke inspirerende og befordrende.
Sidst, men ikke mindst, skal man kunne føle sig motiveret. Denne følelse opstår, hvis man ikke vurderes. Hverken på det personlige plan eller i forhold til de aktiviteter, man udfører. Man må ikke opleve, at man skal præstere noget specifikt. Man skal ikke have fokus på et særligt resultat eller gå op i, hvor mange idéer man kan få, hvor relevante de er, eller om man gør noget særligt undervejs. Man skal være “med” ikke “på”.
Det er med tanke på dette, at brainstormingregler og god workshopkarma er blevet en del af Service Design Institute’s særkende.
Refleksion
Når man har eksperimenteret med at skabe uden at bedømme, er man nødt til at tage stilling til dét, der er lavet – og ideelt set forbedre, hvor det er svagest.
Man må altså lave en refleksion og analyse. Man må aktivere sin kritiske sans over for det, man lige har gjort. I refleksionen starter man en slags samtale. Den kan fremgå via ord, eller man kan bygge eller tegne en følelsesmæssig reaktion og sin refleksion.
Ikke tænke – eller gøre, men kombinér
Men skal skal være opmærksom på, at refleksionen aldrig starter ved nul. Man kan ikke undgå, at de involverede bruger sig selv i refleksionen, ligesom de brugte sig selv i opstarten, hvor man associerer i forhold til de steder man har været i sit liv. Man bruger sin individuelle viden, hvad enten den er opnået teoretisk eller praktisk i form af erfaringer. Desuden byder alle ind med holdninger og værdier. Man leverer et produkt af de erfaringer, man har, den viden, man besidder, og de indtryk, man har fået gennem livet.
Når man på denne måde bruger begge sider af sin hjerne – eller gøre brug af en gruppes kreative og analytiske evner, kan man opnå resultater, man hverken kan tænke sig eller handle sig til. Og det er en af de helt centrale kerner i design. Ikke at tænke – eller gøre, men at kombinere de to.