Langenæs rugbrødet der ændrede smag

For 15-16 år siden stod jeg en søndag morgen i slutningen af november hos Langenæs bageren for at købe rundstykker. Da det blev min tur, blev jeg ekspederet af Mitzi, “butikschefen” og gift med bagermester-Michael. Inden jeg fik betalt spurgte hun, om det ikke var to børn, jeg havde. Da jeg lidt vantro bekræftede, langede hun to julekalendere over disken med ønsket om en god søndag. Jeg har aldrig glemt det. Jeg kom måske hos bageren en gang om måneden og ikke altid med ungerne. Ikke desto mindre kunne Mitzi huske mig – og ungerne. Imponerende.

Efterfølgende – og flere år senere – udviklede tingene sig således, at jeg blev inviteret inden for i maskinrummet. Talte med ejerne, så hvordan man organiserede sig, hørte om rekruttering og fik forklaret, hvordan den interne oplæring foregik. Jeg fik også lov at “prædike” lidt. To-tre gange har jeg holdte foredrag og faciliteret workshops for den samlede organisation. I forbindelse med en af mine boglanceringer bestod receptionen af en stribe indlæg, hvor Michael Spottag var et af dem. Og endelig har jeg utallige gange peget på Langenæs bageren, når nogen har bedt mig om eksempler på virksomheder, hvor der blev leveret god service ud over det sædvanlige.

Stod og gloede i Langenæs søndag morgen…

Når jeg kom hos Langenæs bageren, f.eks. en søndag morgen, undlod jeg ofte at trække et nummer lige med det samme. I stedet stillede jeg mig i et hjørne af butikken og gloede. Jeg betragtede, hvordan “pigerne” betjente kunderne, hvordan spørgsmål til indhold i et rosmarinbrød blev besvaret eller hvordan kunder, der købte tre poser brød og en kagemand blev hjulpet ud til bilen med indkøbet. Og jeg blev aldrig skuffet. Aldrig oplevede jeg en ligegyldig betjening. Aldrig oplevede jeg at medarbejderne talte sammen i stedet for at tale med kunderne. Aldrig oplevede jeg langsommelighed eller tøven. Og aldrig oplevede jeg at en kunde ikke blev sendt videre med andet end et stort smil og et oprigtigt ønske om en god dag.

Ligegyldig betjening har jeg oplevet mange andre steder. Jeg oplevede engang en kunde i et bageri spørge, hvad der var i et “Munkebrød”. Den unge pige bag disken rullede med øjnene, forsvandt ud bag ved og kom tilbage med svaret: “Munkemix!”.

Nu er Langenæs bageren blevet opkøbt af Lagkagehuset. Det er der sikkert gode grunde til. Men det har under alle omstændigheder udløst en vis polemik. Man kan flere steder læse om kunder, der skælder ud. De er ikke tilfredse med at rugbrød har ændret smag og muligvis flere andre ting.

Der er også et par ting, som jeg savner i sortimentet. Men mon ikke jeg kommer over det. Langt sværere vil det blive for mig at sluge, hvis den legendariske Langenæs-service drukner i effektivisering, rationalisering og stordrift.