Prototyper og p-skilte
•
I New York kan det være en kæmpe udfordring at finde rundt i skiltejunglen, når man skal parkere sin bil. Det sendte tilbage i 2014 en designer, Nikki Sylianteng, på en “one-woman crusade”. Hun ville gøre parkeringsskiltene mere brugervenlige. Hun udviklede forskellige prototyper og alternativer til de eksisterende skilte. Samtidig med at det foregik om natten…
Syliantengs forslag indeholdt en mulighed for at brugere og andre i nabolaget kunne kommentere skiltene. Og som det kan ses på billederne ovenfor var mange brugere glade for de nye skilte…
En prototype er et fælles sprog
En prototype er et fælles sprog, der gør det muligt at tale om en idé. Den kan på den måde bruges til at stille spørgsmål. De første, spæde idéer kan måske diskuteres løseligt, men så snart man bygger en prototype, inviterer man til, at tingene skal tages alvorligt og bliver mere konkrete. Designeren fører en samtale med sig selv under selve opbygningen. Her finder man ud af, hvad der skal med, og hvad man vil udelade. Dernæst bruges prototypen i samtalen med andre, hvor deres input bringer én tættere på, hvad der skal gøres mere af, hvad der skal skrues ned for, og hvad der måske helt skal udelades for at skabe en god oplevelse. Der kan rejses mange spørgsmål, som man måske ikke selv havde tænkt. Eller der kan deles synspunkter, som på andre måder kan bidrage til en forbedret løsning. Man lærer meget af at bygge prototyper.
Prototyper er ofte “kroniske”
Prototyper i forbindelse med serviceydelser er ofte “kroniske” i den forstand, at forventninger til serviceydelser hele tiden flytter sig. Er en bruger f.eks. blevet overrasket eller “delightet”, betyder det alt andet lige, at forventningen til oplevelsen æn- drer sig. Hvis man står over for den samme service- ydelse igen, møder man den således ofte med større forventninger. Derfor skal ydelsen og virksomhe- den flytte med og udvikle sig. En god serviceydelse er på den måde en “kronisk” prototype: Man bliver aldrig færdig, og forandring er et vilkår. Hvis en virksomhed introducerer en serviceydelse, der betragtes som “færdig” og aldrig skal ændres, er der en betydelig risiko for, at det snarere er virksomheden, der er “færdig”. Fordi den ikke lytter til eller flytter sig i forhold til brugernes ændrede behov og forventninger.
Læs meget mere om prototyper i “Med andre øjne – om service, design og servicedesign”.
