Foredrag

En (servicedesigner og) pårørende på rejse gennem sundhedssystemet

Meget personligt foredrag om fire rejser gennem sundhedssystemet som pårørende og patient.

Fire rejser på 20 måneder

Søren Bechmann har i mere end 15-20 år beskæftiget sig med service, serviceprocesser og servicedesign. Sundhedssektoren har altid fyldt meget i den forbindelse. Han har derfor holdt mange foredrag, faciliteret adskillige workshops og undervist på hospitaler rundt om i landet.

I 2017 blev Søren i løbet af 20 måneder selv sendt på fire rejser i sundhedssystemet i rollen som pårørende og patient. De omfattede en hjerneblødning, en trafikulykke, et selvmord og en kronisk diagnose.

Da han på et tidspunkt nogenlunde er landet på begge ben og har overskud til det, kombinerer Søren sit faglige ståsted som servicedesigner med rollen som pårørende og patient.

Det er baggrunden for dette foredrag.

Observationer og anbefalinger

Med afsæt i disse meget personlige oplevelser – og ikke mindst rollen som “ufrivilligt frivillig”, peger Søren i foredraget på en række temaer, der er helt væsentlige, når talen falder på service i sundhedsvæsenet.

Foredraget inddrager også andre relevante observationer fra Sørens arbejde med hospitaler og andre dele af sundhedssektoren i øvrigt.

Foredraget afsluttes med en række helt konkrete anbefalinger.

Hvis du vil vide mere …

Foredraget beskæftiger sig med rejsen vi sendes på som patienter og pårørende. Det har Søren skrevet mere om i to bøger:

“Ha’ en fortsat god dag!”

Den seneste danske håndbog til arbejdet med kunderejsen. Og kunderejsen handler om, at mennesker.

“Kunderejsen”

En let og hurtigt læst introduktion til kunderejsen.

Dette foredrag er f.eks. til dig der…

… arbejder med patient- og pårørendeoplevelsen

… er ansat i sundhedssektoren som kliniker eller ikke-kliniker

… selv er patient eller pårørende

… beskæftiger dig med patient- eller pårørendeforeninger

… savner inspiration til, hvordan man kan forbedre patient- og pårørendeoplevelsen

Hvad får du med hjem?

Du får en personlig og hudløs historie fra virkelighedens verden – serveret ærlig men ikke uden humor.

Tankevækkende observationer og konkrete anbefalinger til bedre patient- og pårørendeoplevelser

Hvad siger tilhørerne?

“… vedkommende inputs”

Tak for super gode og vedkommende inputs til, hvordan vi kan udvikle sundhedsvæsenet. Dårlig service kan for patient og pårørende ødelægge selv den bedste faglige kvalitet. Anbefaler gerne foredraget – vi samler i al fald handsken op i Hospitalsenheden Vest.

Poul Michaelsen

Hospitalsdirektør, Hospitalsenheden Vest

“… stor autoritet”

Med Søren Bechmanns dobbelte perspektiv som både pårørende og servicedesigner serverede han med stor autoritet og indlevelse en kraftfuld cocktail af fagligt stærke pointer og prægnante oplevelser.

Region Hovedstaden

Kliniker på konference om patientinvolvering

“Tak Søren …”

Søren har en fantastisk fin sans for hvor og hvordan detaljen virkelig kan gøre en forskel – og han kan både formidle den og efterleve den. Tak Søren, for hver gang at give din indsigt videre med så stort engagement, at man bagefter glæder sig til at kunne komme i gang med at spotte alle de steder, hvor man med en liiiige med en lille indsats kan gøre en stor forskel.

Hilde Scroll Jespersen

Bispebjerg Hospital

“… virkelig værdifuldt”

Tusind, tusind tak for din præsentation. Det var virkelig værdifuldt at høre dine overvejelser på baggrund af jeres erfaringer. Det er meget i det du delte som får mig til at tænke over hvordan vi kunne arbejde på at gøre det bedre – og i hvert fald et behov for at få afdækket behov hos pårørende i den situation, du fortæller om, som et afsæt for forhåbentlig, at kunne komme til at gøre det bedre.

Mette Terp Høyby

Associate Professor, MSc, PhD, Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

“… virkelig inspirerende”

Det var virkelig inspirerende, og det blev også en god eftermiddag, hvor vi blev konkrete på vores service både overfor patienter og pårørende, men også internt i huset. Der var mange roser – også godt med ”referatet” til sidst – det var en god måde at opsummere på. … godt med personlige oplevelser. Rigtig godt at der kom nogen udefra og så ind i vores sundhedsvæsen. Og alle var helt enige om, at der var ret mange lavt hængende frugter, der kunne give en både attraktiv og effektiv arbejdsplads til gavn for både patienter og medarbejdere.

Anne Louise Christensen

ledende overlæge, Hospitalsenheden Vest

“… mest indsigtsfulde og respektfulde måde”

Søren udfordrede vores traditionelle opfattelse af kerneydelsen på den mest indsigtsfulde og respektfulde måde.

Karen Søeby

Ledende overlæge, Sjællands Universitets Hospital

“… en verden til forskel”

Søren brugte sine kompetencer som servicedesigner og sin erfaring som pårørende til at inspirere deltagerne til at se, hvordan selv helt små greb og meget grundlæggende medmenneskelige kompetencer, kan gøre en verden til forskel for patienter og pårørende. Søren inspirerede os til at kaste et udefra-ind blik på vores egne strukturer og arbejdsgange. Oplægget blev leveret med humor og indlevelse, så der var plads til både latter og refleksion.

Anja Bihl-Nielsen

DemensKoordinatorer i Danmark

“Du er en super formidler …”

Du er en super formidler og har nogle gode budskaber, som er til at relatere sig til uanset branche.

Lars Sønderskov

Herlev Hospital

Søren Bechmann foredrag

Foredragsholderen

Søren Bechmann

Søren en rutineret og efterspurgt foredragsholder. Han holder hvert år et stort antal foredrag for store og små organisationer, private og offentlige.

Fælles for alle foredrag er, at formen er inspirerende, afslappet og humoristisk. Desuden deles der gavmildt ud af praktisk viden og konkrete værktøjer.

Han er desuden forfatter til en række anmelderroste og populære bøger, hvor han har formidlet sin viden og erfaring på en let tilgængelig måde – henvendt til alle, der vil vide mere om service, servicedesign, “service recovery” og ikke mindst kunderejsen.

Det praktiske

Pris

Aftales individuelt.

Varighed

60-90 minutter – og i øvrigt efter aftale

Tilpasning

Det er evt. muligt at kombinere og tilpasse foredrag, så de passer ind i sammenhængen, deltagersammensætning og programmet i øvrigt. Dette dog alene efter nærmere aftale.